Tilbage til Alle begivenheder

SKIW har to fri billetter til SPORTENS PRISUDDELING I JYSKE BANK BOXEN -Lørdag 8. januar 2022.


SKIW har to fri billetter til SPORTENS PRISUDDELING I JYSKE BANK BOXEN -Lørdag 8. januar 2022.

Kunne I tænke jer og deltage gratis i dette arrangement, så send en mail til formand@skiw.dk og vær med i lodtrækningen af to fribilletter.

(Gælder kun for medlemmer i SKIW)

Send mail inden tirsdag d. 30. november og skriv ”vil gerne med”  Vinderen bliver offentlig gjort umiddelbart bagefter på SKIW Hjemmeside.

ÅRET 2021 HAR VÆRET ET EKSTRAORDINÆRT SPORTS-ÅR MED OL, EM I FODBOLD, DANSKE VERDENSMESTRE OG EN STRIBE TOPPRÆSTATIONER – SÅ DER ER MEGET AT FEJRE, NÅR JYSKE BANK BOXEN EFTER EN CORONA-PAUSE IGEN DANNER RAMMEN OM DEN TRADITIONSRIGE HYLDEST TIL IDRÆTTEN: SPORT 2021.


Lørdag 8. januar 2022 byder DR, DIF, Team Danmark, Sport One og MCH hele Danmark velkommen i Jyske Bank Boxen til Sport 2021 til den traditionsrige uddeling af årets største sportspriser og hyldest til de mange idrætsfolk, der har været med til at gøre 2021 til et stort og mindeværdigt sports-år. 

Jyske Bank Boxen danner igen rammen om festlighederne, der har fundet sted i Herning siden år 2000 med undtagelse af sidste år, hvor coronaen forhindrede at samle mange mennesker.
Det glæder ledelsen i MCH, at traditionen nu kan genoptages.
- Vi elsker mesterskaber og vi elsker at have gæster. Derfor er det en særlig glæde igen at danne rammen om sportens traditionsrige gallashow.
Samtidig glæder vi os over, at vi nu fortsætter det gode samarbejde med DR, DIF, Team Danmark og Sport One, 
siger Georg Sørensen, administrerende direktør i oplevelseskoncernen MCH A/S, der omfatter Jyske Bank Boxen. 

Også Anders Kern Boje, Underdirektør i DR Nyheder der er ansvarlig for sporten i DR, ser frem til Sport 2021, der sendes live på DR1, lørdag 8. januar 2022.
- Mere end måske nogensinde har vi i år oplevet, hvordan sporten samler nationen og der har været meget at samles om i år.
Derfor ser vi frem til sammen med hele Danmark at hylde sporten i den bedste sendetid efter nytår, 
siger Anders Kern Boje, der også glæder sig over at være tilbage i de vante rammer i Jyske Bank Boxen. 

Sport 2021 byder udover hyldest til sporten også på masser af fantastisk livemusik, der ligesom de festklædte værter vil blive offentliggjort senere.
 

Fakta
Sportens Prisuddeling arrangeres i et samarbejde mellem 
DR – DIF – Team Danmark – Sport One og MCH
Showet blev afholdt første gang i den runde hal B i Messecenteret i år 2000 og har siden 2010 været afholdt i Jyske Bank Boxen. 

 

 

STED
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning

TID
Lørdag 8. januar 2022
Kl. 18.30 Dørene åbner til Jyske Bank Boxen
Kl. 20.30 Dørene lukkes pga. direkte TV transmission.
Kl. 21.00 Show (vises live på DR1)
Der er ikke pause i TV-showet
 

SPISNING - "Sportspakke"
Køb en lækker buffet inkl. drikkevarer her
OBS: billetten giver ikke adgang til showet, kun spisning.

 

På vegne af bestyrelsen

Søren D. Pedersen

Tidligere begivenhed: 25. september
Windsurfing lørdags akvititet